Overvågning er udtryk for omsorg

I ChIP-projektet (Childhood, Intimacy and Surveillance Practices) er 17 danske børnefamilier blevet interviewet om deres brug af bl.a. overvågningsteknologier. Resultaterne viser, at der blandt de adspurgte familier, der benyttede digitale teknologier til at følge hinandens færden, var en klar opfattelse af, at teknologien bidrog positivt til familielivet.

Brugen af forskellige tracking apps blev opfattet som et værdifuldt ’digitalt sikkerhedsnet’, der kunne tages i brug i tilfælde af, at børnene farede vild eller ikke kom hjem som aftalt. Familierne oplevede derfor en tryghed i altid at kunne lokalisere deres børn på afstand.

Studiet viser desuden, at familiernes motiv for at overvåge hinanden især var knyttet til muligheden for at slippe for en hel del koordinering af hverdagslivet. Fremfor at foretage kontrollerende og forstyrrende telefonopkald og sms’er, kunne forældrene med et enkelt kig på skærmen holde øje med deres børns fysiske færden. Overvågningen var altså med til at give børnene en større grad af frihed og mulighed for at være nærværende, der hvor de befandt sig.

Tracking teknologier er forbundet med ambivalens

Familierne i vores undersøgelse brugte dog langt fra tracking teknologierne uden tøven. Det blev især fremhævet som en bekymring, at overvågningen kunne risikere at skabe mistillid mellem forældre og barn. For at undgå, at overvågningen blev opfattet som grænseoverskridende, var der enighed i familierne om at lave gensidige aftaler om brugen og ikke at holde overvågningen skjult.

Derudover mente flere forældre, at jo ældre børnene blev, jo større et tillidsbrud ville det være at overvåge deres børn. Af den årsag var der også enighed om, at brugen af overvågning løbende burde genovervejes og tilpasses i takt med, at børnene blev ældre.

Blandt de adspurgte familier, der aktivt fravalgte at overvåge deres børn, blev tracking teknologierne associeret med mistillid og kontrol. For denne gruppe af forældre blev det opfattet som langt mere acceptabelt at få besked om deres børns færden via sms eller telefonopkald, da børnene her var aktivt med til at informere forældrene om, hvor de befandt sig.

Samlet set peger studiets resultater på, at overvågning i familiære relationer altid er forbundet med ambivalens, både blandt de forældre, der tilvælger overvågningen og blandet dem, der ikke gør.  

Du kan læse mere om projektet i den fulde artikel her.